Fortsæt til indhold

Pøt Mølle kom i tv-fokus på en god forårsdag

FavrskovPosten har haft praktikant i dage med spændende opgaver

Samfund
Af Casper Green Hesel, skolepraktikant

Jeg er i praktik hos Favrskovposten og Michael Wulff.
Mandag startede vi dagen hos politiet for at høre, om de havde noget at sige og så tilbage for at skrive artikler om spritkørsel og tyveri.
Efter det skulle vi også klippe lidt film fra Gylle Galleriet i Grundfør. Den kom på nettet mandag aften.

Der blev også tid til et kig ind i den nyrenoverede byrådssal.

Pøt Mølles gode historier

Tirsdag morgen var vi på Pøt Mølle, hvor vi snakkede med Jesper Juhl, der er forpagter på restauranten.
Han kunne fortælle en masse ting om stedet og om, hvordan det var at arbejde midt i skoven.
Det hele blev filmet, så nu skal det også klippes sammen, sådan at det kan blive til en rigtig god video om Pøt Mølles fortid og nutid. Der er lidt at arbejde på.
Jeg skal desværre kun være i praktik i to dage, så jeg får kun en lille fornemmelse af, hvordan det er at være journalist på FavrskovPosten.
Men det er jo også fint nok, når man kun går i femte klasse og har mange år tilbage i skolen.

Kommunaldirektørens stol er okay. Her kan man holde øje med alle byrådsmedlemmerne på skærmen.