KLUMME Strategi og logik
Er der en sætning fra mine filosofistudier der står klokkeklart for mig er det da min lektor i logik sagde, at logikken er for sproget, hvad røntgenbilledet er for lægen.
Men hvad har nu logik og strategi med hinanden at gøre?
Jo, strategien er en hypotese om hvordan vi får ting til at ske—nærmere bestemt om, hvordan vi bevæger os fra, hvor vi er nu, til der hvor vi gerne vil være et sted ude i fremtiden.
Dermed er strategien også en beskrivelse af en tro på en vis årsags-virkningskæde som vi skal realisere.
En kæde som også er drevet af en indre logik uden hvilken tingene ikke hænger sammen!
Dvs. at skal vi udvikle en strategi, der virker i praksis og ikke bare tager sig flot ud på et stykke papir er vi nødt til at have logikken med, når strategien skal udmøntes i praksis.
1. Begynd med de overordnede strategiske mål
2. Definer de finansielle mål som vil bidrage til disses realisering
3. Fokuser på jeres kunder og definer de mål I skal realisere over for dem for at nå de finansielle mål
4. Definer de mål jeres interne processer skal leve op til for at realisere jeres kunde-mål
5. Definer de kompetencer, den ledelse og den organisering i skal have for at kunne optimere jeres interne processer og nå jeres kundemål
6. Mål hele tiden på hvor i er i forhold til denne logisk opbyggede proces
Tænk logikken ind i jeres strategi og I vil opleve at denne sammenhæng øger jeres implementeringsgrad væsentligt.