Røver truede med køkkenkniv i Viby-butik
Østjyllands Politi efterlyser røver, der stak af med et kontantbeløb i forretning i Viby
Kim S. Andersen
Mandag klokken 22.07 blev en forretning på Skanderborgvej i Viby udsat for et røveri.
Det oplyser Østjyllands Politi.
En gerningsmand indfandt sig i forretningen, hvor han under trussel med en køkkenkniv fik udbetalt et kontantbeløb.
Manden beskrives som værende: udlænding, muligt somalier, 170-175 centimeter, muligvis kraftig af bygning (eller flere lag tøj), talte dansk, iført grå hættetrøje trukket op over hovedet, mørke joggingbukser, mørke sko med hvid sålkant og muligt røde snørebånd og truede med stor køkkenkniv.
Politiet modtager gerne oplysninger til sagen på 114.