Fortsæt til indhold

Kræmmermarked for 25. gang i Aarhus

Samfund
Line Hitz

I Kr. Himmelfartsferien er der atter Kræmmermarked på Tangkrogen. For 25. gang kan publikum besøge det store marked, og i år er programmet spækket med aktiviteter for børn og voksne.
“De 25 år vil vi gerne fejre med en ordentlig fest. Derfor har vi valgt Big Fat Snake til at spille i det store musiktelt lørdag aften 31. maj,“ siger markedschef, Kristian Overmars.
Bandet er i øjeblikket aktuelt med albummet IdiOcrazy, som udkom sidst i april.
Århus Kræmmermarked har i år over 200 stande, og arrangørerne forventer at 25.000 til 30.000 besøgende vil lægge vejen forbi, hvis vejret bliver godt.