Fortsæt til indhold

Klar til arbejde

At levere biler til erhvervslivet drejer sig ikke bare om salg. Det er en opgave som stikker meget dybere.

Samfund
Arkiv

BILER Autohuset Stormgaard A/S er ”Nordvestsjællandsk verdensmester” i varevogne og små lastbiler til erhvervslivet. Med syv forskellige personbilsmærker og tre mærker i vare- og lastbiler leveres der hvert år mange ”arbejdsheste” og derfor kender det store bilhus i Holbæk alt til de krav erhvervslivet i dag stiller til transportløsninger.
- Det skal være fleksibelt og lydhørhed koblet med en høj grad af komfort – og så skal vi kunne tilbyde en optimal økonomisk løsning, siger erhvervssalgschef Jacob Asbjørn.
Derfor starter en erhvervskontakt altid med en afdækning af de behov den pågældende virksomhed.
- Der er ikke to løsninger som er ens, fortæller Jacob Asbjørn.
- Og det skal vi selvfølgelig tage højde for allerede inden vi begynder at kigge på bilmodellerne. Det kan være krav til kabineplads, motor og trækydelse, rummelighed, særlig indretning af lastrum og meget mere.
Små detaljer som gør, at kunden i sidste ende er glad og tilfreds hver eneste dag, når bilen kører ud på en arbejdsopgave, siger han.
- Vi lægger stor vægt på at være kundens mand i dette indkøb, og ikke sjældent ender det med, at kunden får en helt anden løsning end han umiddelbart havde forestillet sig, smiler Jacob Asbjørn, men det betyder jo bare, at vi har gjort jobbet godt og at vi har fået en ny tilfreds kunde.
Når krav og behov er afdækket skal der vælges bil. Hos Autohuset Stormgaard kan tilbydes tre forskellige bilmærker, når der er tale om last og varevogne. Citroën og Opel er meget kendte for et bredt erhvervs- program og her kan der laves et utal af løsninger.
Indenfor små lastvogne kan Autohuset Stormgaard tilbyde Fuso Canter, og her kan der virkelig arbejdes med behov. En Fuso Canter er en lille lastbil under 7.5 tons, den er ikke særlig høj og derfor er den ideel til opgaver hvor der ikke er meget plads.
Entreprenører, gartnere, håndværkere og kommunale park & Vej er nogle af kunder som har stor glæde af den vævre arbejdshest.
- En Fuso Canter kan nærmest skræddersyes og tilføres flere specialfunktioner som man har brug for i arbejdssituationerne, siger Jacob Asbjørn.
Hos Citroën og Opel varevognssortimentet er der ligeledes et stort udvalg. Opel Vivaro og Citroën Jumpy er flittigt anvendt hos især håndværks- og handelsvirksomheder. Stor rummelighed, god komfort og slidstærke motorer med mange at vælge mellem er fællesnævnere. Også her kan lastrummene indrettes helt individuelt, en opgave som Autohuset Stormgaard rådgiver om og står for inden bilen leveres til kunden.
- Netop nu kører vi en stærk serviceleasing kampagne på Opel Vivaro, fortæller Jacob Asbjørn.
Opel Vivaro med serviceleasing er en løsning som henvender sig til de erhvervsdrivende, der ønsker fuldstændig styr på virksomhedens transportomkostninger. For under 1500 kr. om måneden er firmaet kørende – det er meget attraktivt for mindre og nystartede virksomheder, men også de lidt større virksomheder, der vil have stabilitet i vognparken, har fordel af denne form.
- Vi ønsker ikke blot at være en god billeverandør i forhold til erhvervsvirksomhederne, men en professionel samarbejdspartner der altid står på mål for kunden, siger Jacob Asbjørn.
Autohuset Stormgaard omfatter 2 salgslokaliteter i Holbæk, og forhandler, servicerer og reparerer Citroën, Fuso Trucks, Hyundai, Mitsubishi, Opel, SSangYong og Skoda. Hertil kommer køb og salg af brugte biler samt biludlejning. Autohuset Stormgaard beskæftiger over 50 medarbejdere.