Fortsæt til indhold

Sådan stemte din nabo

Efter et halvt døgns fintælling offentliggjorde Skanderborg Kommune resultatet af søndagens EU-valg

Samfund
Grethe Bo Madsen

Et fint valg lyder vurderingen fra Skanderborg Kommune. 62,09 procent af de stemmeberettigede benyttede sig af deres demokratiske ret og fik stemt til søndagens Europaparlamentsvalg, mens 61.1 procent deltog i afstemningen om den europæiske patentdomstol.
Det placerer Skanderborg et stykke over landsgennemsnittet, hvor på 56,3 procent deltog i parlamentsvalget og 55,8 procent stemte om patentdomstolen.
Også i Skanderborg Kommune hedder EU-valgets sejrsherre Messerschmidt. 4.695 personlige stemmer fra Skanderborg fik Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, mere end dobbelt så mange personlige stemmer end Margrethe Auken fra SF, der med 2.013 personlige stemmer var den, der fik næstflest stemmer i Skanderborg.
Socialdemokraternes spidskandidat Jeppe Kofod fik 1.953 personlige stemmer, mens Venstres Ulla Tørnæs fik 1.853. De Konservatives spidskandidat Bendt Bendtsen fik 1.428, mens de radikales Morten Helveg Petersen nåede op på 1.009 personlige stemmer.
Skanderborggenserne var enige om et klart ja til at deltage i det fælles europæiske patentsamarbejde. 16.330 stemte ja til Den Europæiske Patentdomstol, mens 8.174 stemte nej.