Linda holder sig ædru ved at hjælpe andre misbrugere

På et værtshus i Galten sidder Linda Justenborg og drikker sig fuld. Hun er alkoholiker og stofmisbruger.
Sammen med sine drikkevenner har hun i en uge siddet på det samme værtshus og drukket tæt.
Masser af øl bliver hældt ned i et forsøg på at glemme alle sorger og bedøve samvittigheden.
Det har hun gjort mange gange før, men i dag er det ikke, som det plejer at være. Samvittigheden vil ikke bedøves, og jo mere alkohol, der bliver hældt ned, jo mere gør den opmærksom på sig selv. Den starter en masse frygtlige tanker, som hvirvler rundt i Lindas hovede:
“Skal jeg ikke bare tage bilen og køre ind i et træ?”, “Verden er et bedre sted uden mig.” og “Børnene vil jo også få det bedre af det.” Hun har selvmordstanker.
Misbruget er kommet så langt ud, at hun ikke kan styre sig selv eller sine tanker. Hun har ikke længere lyst til at leve.

Et liv med misbrug

Linda Justenborg fra Galten fik første gang en joint i hånden som 13-årig. Dengang var det bare for at prøve det.
“I en voksen alder begyndte jeg at drikke meget og ryge hash igen. På et tidspunkt brugte jeg også amfetamin og heroin. Jeg ved ikke rigtig hvorfor, men dårlig samvittighed over, at jeg ikke kunne være der for mine børn, fik det i hvert fald til at blive værre,” fortæller hun, imens hun tænker tilbage på en stor del af sit voksne liv, hvor misbruget fyldte alt i hendes hverdag.
I dag kan Linda stolt kalde sig for tidligere misbruger, men i 18 år gik hun under den kedelige betegnelse: alkoholiker, som der findes over 200.000 af i Danmark.
Slemt blev det for alvor 16. juni 2011. En dato, som hun aldrig glemmer.
“Det var den dag, jeg blev ædru.”
På et værtshus i Galten kom Linda så langt ud, at hun fik selvmordstanker. Det satte en stopper for misbruget, og siden har hun ikke rørt alkohol eller stoffer.

En uge på den lukkede

Linda overvinder de frygtlige tanker, og stærk påvirket af alkohol griber hun telefonen for at ringe efter hjælp. I telefonen får hun fat på vagtlægen. Linda fortæller, hvor dårligt hun har det, og at hun har akut brug for noget hjælp, ellers ender det her galt. Det er hun sikker på. Valgtlægen forstår alvoren, og får en psykiater til at ringe Linda op. Psykiateren forsøger at snakke Linda fra de ubehagelige tanker og berolige hende.
Imens er en taxa på vej til værtshuset for at samle hende op og køre hende til indlæggelse. Taxaen kommer frem til værtshuset, Linda bliver hjulpet ind i den, og i en uge er hun indlagt på den lukkede afdeling.

Store konsekvenser

“Jeg kan ikke rigtig huske mine børn vokse op. Det er jo den helt store konsekvens.”
De 18 år med alkohol og stoffer har haft store konsekvenser for Linda.
Foruden problemet med at huske sine to børn vokse op, har hun igennem årene fået opbygget en stor gæld.
“Det var også derfor, at det var svært at lade være med at drikke. Alkohollen var en god måde at drukne sorgerne og skyldfølelsen på,” fortæller hun.
Det var dog ikke kun dårlige ting, som skete for Linda i hendes tid som misbruger. Hun lærte nemlig Pia at kende. 15 år har de to kendt hinanden, og i dag bor de sammen som ægtefælder.
“Pia stoppede med at drikke cirka et halvt år efter mig. Det holder ikke, hvis den ene ikke drikker, imens den anden gør,” fortæller Linda.
I dag har de sammen startet en misbrugerrådgivning op for andre, som er havnet i den samme situation, som de har været i. Her giver de deres erfaring videre til nuværende misbrugere og deres pårørende i håb om, at det kan hjælpe dem til at komme videre.
“Det er utrolig dejligt at vide, at man er med til at gøre en forskel for andre. Det, at hjælpe andre, hjælper også rigtig meget mig selv til at fortsætte med at være ædru.”

Medicinering og AA

Lindas krop råber efter mere alkohol, men den får det ikke, og så bliver den sur. Den giver Linda abstinenser.
Hver anden time på den lukkede afdeling, får hun derfor medicin for at tage den værste del af abstinenserne. Efter ugen på den lukkede afdeling bliver hun overført til den åbne. Men det gider Linda ikke. Hun vil hellere være på den lukkede.
Hun gider ikke de “gamle” og “mærkelige” mennesker, som er på den åbne, men hun er nødt til at fortsætte her. Efter den psykiatriske behandling starter hun til AA-møder og på antabus. Det hjælper. Linda er blevet ædru, og det har hun været lige siden.