Rider på en bølge af succes - under havet
Selvom offshore virksomheden EIVA har langt til kysten er det underhavoverfladen virksomheden har sat sejl til succes
Selvom der er grønt i Stilling, hvor ingeniørvirksomheden EIVA ved årsskiftet slog sig ned, så er det i et blåt miljø, virksomheden har succes.
Alt, EIVA beskæftiger sig med, ligger ude på det åbne hav og helst under havoverfladen.
EIVA har specialiseret sig i avancerede softwareløsninger og udstyr til den internationale offshore-industri.
“Vores løsninger bruges for eksempel til at måle, om fundamentet under de store havvindmøller er lige. Det kan scanne havbunden for miner. Og det kan ligge i årevis 100 sømil fra land og måle vind og strømforhold og sende data ind til et kontrolcenter på land,” fortæller Jeppe Nielsen, CEO i EIVA for at give et indtryk af de meget forskellige opgaver, virksomheden løser.
“Vores styrke ligger i, at vi både leverer software og hardware. Mange af vores konkurrenter, leverer kun software. Vi kan levere hele pakken til en given opgave.”
High end hyldevare
“De fleste af vores produkter, er hyldevarer, men vi laver også skræddersyede systemer til kunder med særlige behov. Det er high end software løsninger. Kunderne kan have meget forskelligt udstyr, men behøver kun et system til at binde det hele sammen, og det er det, vi er specialister i,” forklarer Jeppe Nielsen.
EIVA samarbejder med mange store virksomheder indenfor offshore-industrien, blandt andre DONG, Rambøll, A2C og Swire Blue Ocean, men også med andre ingeniørfirmaer og med mange store internationale universiteter. Og firmet er på banen inden for hele paletten af offshore-brancher - olie, gas, havvindmøller, men også ocenaografi og havundersøgelser.
En del af EIVA's omsætning kommer fra udlejning af ustyr.
“Meget udstyr i den her branche er så dyrt, og ofte handelr det om, at man til en specifik opgave skal bruge noget måleudstyr i en kort periode - og til den næste opgave, noget helt andet udstyr. Så giver det rigtg god mening at leje, fremfor at eje,” understreger Jeppe Nielsen.
Et teknologimekka
I rider efter eget udsagn på en bølge af succes i øjeblikket. Hvad skyldes det?
“Der er stor aktivitet til havs. Mange af vores energiressourcer er på havet. I Danmark har vi for eksempel ikke plads på land til store vindmølleparker.”
“Men det handler også om, at vi lever i en del af verden, hvor der er meget stor opmærksomhed på miljø. Det gør, at der er stort fokus på teknologier, der gør det sikkert, hurtigt og bedre.”
“Andre steder i verden har man ikke samme miljøfokus, men det smitter af. Vi har kunder over hele verden. Nordsøen er et avanceret teknologi-mekka. Herfra spreder løsningerne sig til resten af verden.”