Eksperter på energiområdet
Finn L. & Davidsen A/S
ENERGI Uanset om energiinvesteringerne går i retning af solvarme, varmepumper eller noget helt tredje, så står Finn L. & Davidsen A/S klar til at sikre den bedst mulige løsning for kunderne.
Virksomheden har skarp fokus på energiområdet og løser opgaver for både private forbrugere og virksomheder, lige som man er klar til alt fra mindre opgaver med et enkelt hus til store totalentrepriser til mange millioner kroner.
Finn L. & Davidsen A/S står klar med kompetent hjælp hele vejen fra rådgivning om den rette løsning til udførelse af opgaven, og netop rådgivningen er et område, som man lægger meget vægt på, da det er helt individuelt, hvad der er den bedste løsning i hvert enkelt tilfælde for kunderne.
- Vi oplever tit tilbagebetalingstider på helt ned til 3-5 år på energiinvesteringer for boligejere, og vi kan naturligvis også bistå energioptimering af erhvervsejendomme og har i den forbindelse mulighed for at indhente markedets bedste Co2-tilskud via besparelsen, fortæller Anders Spiegelhauer fra Finn L. & Davidsen A/S.
Firmaet bruger mange kræfter påa t deltage i messer, fordi det er et godt forum at møde kunderne og få en snak om mulige løsninger.
- Her møder vi kunder der føler sig trygge ved at bestille deres nye jordvarme- eller luft-vand-anlæg hos os. Vi udfører cirka 50 energiløsninger i forskellige komplekse udgaver om året til disse kunder, fortæller Anders Spiegelhauer.
Finn L. & Davidsen A/S udfører opgaver inden for VVS' elinstallationer, belysning, centralvarmeanlæg, varmepumper, udskiftning af faldstammer og vandrør, blikkenslagerarbejder samt løbende service og vedligehold, og et speciale er altså energibesparende tiltag i alle typer ejendomme.
Kunderne tæller blandt andet andelsboligforeninger, ejerforeninger, kommuner og virksomheder.
Der er i alt omkring 100 medarbejdere i virksomheden, som lægger meget vægt på at sikre, at alle medarbejdere er up-to-date på udviklingen inden for virksomhedens brede arbejdsområde. Det sker primært gennem den såkaldte FLD-skole, som danner rammen om et omfattende efteruddannelsesprogram for medarbejderne.