Fortsæt til indhold

Banebrydende nyhed til rørforing

Tech-Plast har udviklet en helt ny udsparing, til indstøbning, det sparer entreprenørerne for en masse tid og gør arbejdet nemmere.

Samfund
Af Søren Lindquist

BYGGERI Virksomheden Tech-Plast i Haslev, har netop introduceret en banebrydende nyhed på det danske marked, som i den grad lever op til firmaets mission om at udvikle produkter, der gør hverdagen nemmere for entrepenører.
Der er tale en udsparing til rørgennemføringer, der kan anvendes til mange forskellige formål i byggeriet, fx. som forskalling, i fundamenter og terrændæk, så det efter støbningen er nemt at fører kloak og andre rør igennem.
Produktet, der har fået navnet Fundaflex, er udviklet af Tech-Plast selv, som har søgt patent på Fundaflex. Næste skridt er at introducere Fundaflex på det danske marked - og de første reaktioner fra markedet giver forhåbninger om en varm velkomst hos entreprenørerne.
Fundaflex er udført i flamingo og bliver støbt fast som en blivende del af fundamentet. Fordelen ved det er, at man ikke har nogle organiske materialer der skal fjernes, og derved spares der tid og effektiviteten bliver langt højere.
Samtidig udmærker Fundaflex sig ved, at det slutter helt tæt til, og derved bliver det nemmere at føre røret igennem når man har gravet det fri.
Keld Jørgensen, som er direktør og medejer i Tech-Plast, glæder sig over det store potentiale der er i Fundaflex, og den varme modtagelse man har oplevet hos de fremtidige kunder - entrepenørerne.
- Vi oplevede en meget positiv modtagelse af Fundaflex. da vi præsenterede det for entreprenører på både Sjælland og på Fyn.
Det giver selvfølgelig forventninger om en succesfuld introduktion, siger Keld Jørgensen.
- Vi introducerer Fundaflex på markedet nu, men allerede i 2015 forventer vi at have en markedsandel på 8%, svarende til 3000 pakker af Fundaflex, og det vil vi være ganske godt tilfreds med, fortæller han.