Fortsæt til indhold

Kronprinsesse Mary og børnene fulgte farmand Frederik

Samfund
Annette Houman

Skummet sprøjtede, da Kronprinsesse Mary og de fire børn fulgte afslutningen i det nordiske mesterskab for Drage ud for Hellerup Havn i lørdags fra kongehusets motorbåd, Diva Viking.
Blandt de 24 deltagende dragebåde var nemlig Nanoq med Kronprins Frederik om bord.
Med i motorbåden var adm. direktør for Schæffergården, Mark Flindt, som har sejlet Drage med Prins Henrik i 22 år og var med til at introducere kronprinsen til dragesejladsen for år tilbage.
Mark Flindt ledsagede den royale familie i 'Divaen' fra Amaliehaven til Hellerup og fortalte om kapsejlads undervejs.
Prins Christian ved allerede meget om sejlads. Han sejler nemlig optimistjolle i Skovshoved.
Det blev i øvrigt den lokale Hellerup-besætning i båden My Way med Frank Berg ved roret, som vandt NM.