Oplev Il Tempo Gigante
Der er masser af dækrøg og action på Scandinavian Motor Show
Fra den 2. - 4. maj åbnes dørene til Danmarks største motorshow: Scandinavian Motor Show. Messe C i Fredericia bliver fyldt med over 500 køretøjer fra otte lande på de 28.000 kvadratmeter. Deltagerne kommer fra Danmark, Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Holland, Polen og Slovenien.
Publikum kan opleve alt fra styling og tuningbiler, racerbiler, dragracer, motorcykler, US-cars, Hot Rods og lastbiler.
Udenfor på den store Scandinavian Motor Park, vil 90 drifting teams lave masser action og røg weekenden igennem når de køre sidelæns igennem svingene. Publikum kan nyde alt dette oppe fra de gratis tribuner, eller man kan købe sig en tur som Co-driver i en af bilerne.
Den helt store attraktion i år bliver den legendariske Il Tempo Gigante fra filmen Bjergkøbing Grandprix. Bilen udstilles på messen alle tre dage. Hver dag vil den blive startet op inde i hallen - og tillader vejret det, vil den også blive kørt udenfor, hvor den vil køre nogle runder på Scandinavian Motor Park.
Il Tempo Gigante vejer 3,5 tons, den er 6,8 meter lang og lige godt 2,5 meter bred. Under motorklappen ligger en 7,6 liter Chevrolet 454 Big Block motor, som yder 540 HK. Lyden er et kapitel for sig selv, som altså kan opleves i Fredericia den 2. - 4. maj.