Fortsæt til indhold

Tre topkampe på Vejlby Stadion

På søndag byder på Skovbakken Fodbold på tre kampe og livemusik

Samfund
Kim S. Andersen

På søndag 1. juni inviterer Skovbakken Fodbold til en spændende søndag på Vejlby Stadion med en 3-retters fodboldmenu på gourmet-niveau.
'Forretten' serveres klokken 11 i form af Skovbakkens U18 DM piger, der møder Næsby. Med en sejr - og en hjælpende hånd fra BSF senere på dagen i deres kamp mod KoldingQ - kan Skovbakkens unge talenter faktisk sikre sig det danske mesterskab fire runder før turneringsafslutningen.
Klokken 13 spilles der lokalopgør i 2.division herrer mellem Skovbakken og arvefjenderne fra Aarhus Fremad. Der er bare 800 meter i fugleflugtslinie mellem VR Centret og Risvangen, og efter at flere Skovbakken-spillere før sæsonen valgte at flytte til Fremad bliver der med statsgaranti ægte lokal-derby-stemning i den kamp - ikke mindst fordi gæsterne fra Fremad nu er kommet i reel nedrykningsfare.

Klokken 15.15 er det så kvindernes tur til at løbe ind på stadion, når Skovbakkens 3F liga hold ta'r imod ingen ringere end Fortuna Hjørring, der med en sejr kan sikre sig det danske mesterskab. Men de tidligere Skovbakken-profiler Nadia Nadim, Sofie Junge og cheftræner Brian Sørensen kommer ikke sovende til DM-titlen, lover Skovbakkens cheftræner Kim Leth og en samlet spiller-trup.

Efter sejren over OB, er Skovbakken-pigerne klar til at spille deres chance mod Fortunas favoritter.

Mellem de to seniorkampe bliver der live-musik ved orkestret Dude and the Drunks.