5.A har dekoreret Rosenvangs vægge
Rosenvangskolen og plejeboligerne Rosenvang har lavet kunsprojekt
Plejeboligerne Rosenvang er blevet renoveret, men de lange, hvide gange har nærmest lignet et sygehus og ikke et hyggeligt hjem.
Det har 5.A på Rosenvangskolen nu lavet om på.
Et par af eleverne har nemlig deres mormor i plejeboligerne, og derigennem blev projektet etableret.
5.A's elever har interviewet de ældre om, hvilke ting der gør dem glade at tænke på. Udfra dét havde eleverne fuldstændig frie tøjler til at lave kunst både med størrelse og indhold.
Gennem arbejdet med malerierne opstod der nogle fine fortællinger, som eleverne fortalte til beboerne, da der var fernisering.
Innovationspuljen blev så begejstret over projektet, at den gav 4.000 kroner og ydermere dukkede op til ferniseringen, oplyser Rosenvangskolen i en pressemeddelelse til Lokalavisen.