Borgmester er sprunget fra aftale

Fra sit hus på Bukkeballevej har Preben Keil udsigt mod Bolbro Eng. Det er til stor glæde for ham, der nyder den stille naturplet i Rungsted med dens rige dyreliv og fauna. Men på det seneste er der trukket mørke skyer ind over engen.
Ifølge Preben Keil har Hørsholm Kommune på flere felter nemlig ikke levet op til dens forpligtelse for at bevare og beskytte Bolbro Eng.
I efteråret 2013 var alt ellers idyl. Her blev der fremlagt et fredningsforslag for Bolbroengen af Hørsholm Kommune og Danmarks Naturfredningsforening med praktisk assistance fra Bolbro Englaug, som Preben Keil også er medlem af.
Læs også: Orkidétyven slår til igen
Alle var ifølge Preben Keil enige om, at der var behov for at frede de 4,4 hektar. Faktisk var det et krav fra Laura Dinesen, da hun i 1921 solgte området fra Rungstedgaard til Hørsholm Kommune, at mosearealet aldrig måtte bebygges.
Tre hektar af engen er i dag beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3, der sikrer bl.a. engområder mod ændringer og bebyggelse. Men en fredning ville sikre hele området mod for meget påvirkning fra byen.
Læs også: Låg på spildevandsbassin i Rungsted
Den kommer bl.a. fra nogle klubhuse, tennisbaner og 18 nyttehaver. Elementer, som englauget accepterer, men gerne så gradvist nedlagt efter endt brug, så området atter kunne føres tilbage til sit fulde naturpotentiale.
Hørsholm Kommune begyndte da også at opsige nyttehaverne. Men i slutningen af april gav kommunalbestyrelsen pludselig dispensation til, at villaejere nu også kunne få en nyttehave - og dermed altså til potentielt øget aktivitet i de små haver på østsiden af engen.

Kan ikke dispensere

Den drejning undrer Preben Keil.
"Borgmesteren er sprunget fra alle aftaler," siger han.
"Borgmesteren gav udtryk for, at nu skulle fredningen på plads, og så skulle nyttehaverne væk, for de var ikke forenelige med fredning. Det sagde han til mig så sent som på valgdagen (til kommunalbestyrelsen, red.), hvor jeg tilfældigvis mødte ham. Han er altså gået fra at sige, at han vil fjerne dem alle, til at der nu skal gives dispensation," siger Preben Keil.
Han peger samtidig på, at man efter hans vurdering ikke kan dispensere fra reglerne, mens ønsket om fredning samtidig behandles i Fredningsnævnet, og flere haver allerede er opsagt.
"Hvorfor har man så fremsendt det til fredning, hvis man alligevel ikke vil?" spørger Preben Keil.

Er fortrøstningsfuld

Lokalformand for Danmarks Naturfredningsforening Peter Skat Nielsen bakker op om Preben Keils juridiske vurdering.
"Når man har indsendt til Fredningsnævnet, er det ude af stillernes hænder. Fra den dato må ingen gøre noget, der strider imod fredningsforslaget," forklarer Peter Skat Nielsen.
Af samme årsag må kommunen heller ikke regulere i antallet af nyttehaver, mens sagen behandles.
Selv er Peter Skat Nielsen dog fortrøstningsfuld omkring, at kommunen lever op til de visioner for Bolbroengen, som lokalpolitikerne over en bred kam har tilkendegivet - og som også er baggrunden for indstillingen til Fredningsnævnet.
"Vi har ikke fantasi til at forestille os, at kommunen vil handle imod det, vi har aftalt," siger han.
I den forbindelse påpeger han, at kommunen allerede nu har hjemmel til at sørge for, at eksempelvis nyttehaverne ikke udvikler sig i en mere etableret retning, end det egentlig var tænkt og tilladt.
Det er nemlig allerede indskrevet i kontraktbestemmelserne for de små haver i den østlige kant af engen.
"Man kan ikke skrive noget i udlejningskontrakterne, som strider imod en fredning. Udlejningskontrakterne er desuden hurtigere at håndhæve. Så kommunen sidder som udlejer faktisk med tovet i hånden," siger Peter Skat Nielsen.
Sagen er endnu under behandling i Fredningsnævnet.
12. juni blev der afholdt besigtigelse i området med sagens interessenter.