Fortsæt til indhold

Skolepatrulje fik ekstra belønning

Samfund
Arkiv

Lilleåskolens skolepatrulje var med i Djurs Sommerland til afslutning, som pludselig blev endnu bedre.
Lærer Maja Bjerregaard Jensen og skolepatruljen fik en belønning af Henrik Hove, Randers Politi, fordi patruljen har ydet en meget fin indsats i årets løb - fx da krydset Østergade/Skolevej i Laurbjerg skulle gøres mere trafiksikkert med rød hævet asfalt.
Skolepatruljens medlemmerne var i den periode særdeles omstillingsparate og udførte deres arbejde andre steder, mens vejarbejdet stod på.
Lilleåskolens bestyrelse og ledelse bakker meget op om, at man på stedet har en sikker skolevej - ja, færdselsarbejdet i det hele taget. Skolen er også stærkt repræsenteret i den arbejdsgruppe, der arbejder på Favrskov Kommunes nye trafiksikkerhedspolitik.