Fortsæt til indhold

Turen går til Japan

To lokale håndboldpiger fra SK Aarhus skal med ældre holdkammerater til Japan på en træningsturnering med alt betalt

Samfund
Kim S. Andersen

I forbindelse med at SK Aarhus ligahåndbolddamer fra 11.-21. juni er inviteret til en træningsturnering i Japan med alt betalt, har klubben valgt at invitere to talentfulde SK Aarhus U18-spillere med.
Det er tale om stregspilleren Laura Nørgaard Blushøj og målmand, Emma Søgaard Andersen, som begge af flere omgange har været udtaget til DHF's talenthold og derfor begge går i Team Danmark klassen sammen på Risskov Gymnasium. De to 17-årige piger kommer oprindeligt fra henholdsvis VRI og HEI. De har begge spillet i HEI/VRI U16 og er nu en del af samarbejdsholdet SK Aarhus U18, der er et samarbejde mellem VRI, HEI, Skovbakken, Hammel og SK Aarhus). Pigerne har netop været med til at kvalificere SK Aarhus til DM-finalen i Beach Handball.
Begge kommer til at udsætte en eksamen til efter sommer, som følge af turen, men det gør dem ingenting, for det meste af deres liv drejer sig alligevel om håndbold og træning. En træningsuge inklusiv styrketræning og løb kommer nemt op på omkring 20-25 timer.