Fortsæt til indhold

God sæson for badminton i AIF

Mange spillere har hentet fine placeringer hjem fra stævner

Samfund
Anette Bonde

Jan Ellegaard, formand for badmintonafdelingen i Auning IF, ser tilbage på et begivenhedsrigt år med gode placeringer. Det tilskriver han blandt andet de to hjælpetrænere, der er kommet til. Mange af børnene har deltaget i stævner på Djursland, som har givet dem mange første og anden pladser. Nogle af dem har også vundet flere første og anden pladser i Norddjurs Mesterskaberne.
Til næste sæson vil badmintonafdelingen holde en ”Badmintonsportens dag” lørdag 6. September og derved forsøge at få endnu flere medlemmer.
I år har badminton også uddelt to pokaler, en flidspokal til Casper H. Simonsen og en kammeratskabspokal til Alexander Behrens.
Auning IF Badminton startede sidste år op med voksentræning. Hen mod slutningen var der cirka 30 tilmeldte, og Jan Ellegaard tilskriver succesen den dygtige træner, Henrik Johansen. 16 af spillerne deltog i Norddjurs Mesterskaberne og vendte hjem med både første og andenpladser.