Fortsæt til indhold

Fremtiden ser lys ud

Grossistvirksomheden All-Light Gruppen, som også står bag den tilhørende onlineshop Lite-House.dk og shoplight.dk mærker især på grossistsiden en stigende interesse i øjeblikket

Samfund
Af Søren Lindquist

UDVIKLING Hverdagen ser på flere måder lys ud for Jesper Willingshøj og Johnny Haslauer, der ejer virksomheden ALL-Light Gruppen i Haslev, samt den tilhørende online shop Lite-house.dk og Shoplight.dk.
De to ejere startede virksomheden i 2004, som trods finanskrisen har været i konstant vækst år efter år. I dag har man en af de største lampebutikker i Danmark, der udelukkende sælger belysning.

Stigende interesse på grossistsiden

- I øjeblikket mærker vi især på grossistsiden en stigende interesse og efterspørgsel fra erhvervskunder som fx. el-installatører.
Det ser vi som et klart tegn på, at krisen er overstået og at erhvervslivet igen er parat til at investere i ny belysning, ude som inde, siger Jesper Willingshøj.

Både netbutik og butik

– Udover grosssist forretningen driver All-Light de to netbutikker lite-house.dk og shoplight.dk, rettet mod den private forbruger.
De er begge e-mærket og byder på Danmarks største udvalg med mere end 10.000 lamper, til såvel indendørs som udendørs.
– I netbutikken får man let det store overblik over valgmulighederne, og samtidig finder man her aktuelle kampagnetilbud. Med 2-3000 besøg på netbutikken om dagen og en positiv salgsudvikling vidner det om, at denne form taler til mange kunder i dag siger han og tilføjer:
- Der er dog også mange kunder som vælger at komme til Haslev for at besøge os i butikken.
Her kan vi give kunderne personlig service og rådgivning om belysning, og vise dem rundt i vort store showroom på knap 400 kvadratmeter.
Jesper Willingshøj og hans partner Johnny Haslauer ser dermed lyst på fremtiden. - Vi har stor ekspertise i at finde det helt rigtige udvalg af lamper til forbrugerne, købe stort ind, og derved være i stand til at tilbyde yderst konkurrencedygtige priser, så vi ser afgjort positivt på fremtiden for både grossist forretningen og vore netbutikker, siger Jesper Willingshøj.