Fortsæt til indhold

Mie fra ’Far til fire’ hædret for flot kjole

21-årige Kathrine Kaysen har vundet en flot medalje fra Håndværkerforeningen

Samfund
Arkiv

For mange børn og deres forældre er hun lig med Mie, den søde, smilende pige i de nyere “Far til fire”-film.
Men Kathrine Kaysen er meget mere end det. For hun øser nu ud af helt andre evner på Albertslund Ungdomsskole.
Her underviser hun i syning og design på et hold af unge piger, og deres lærer er ret dygtig til sit fag.
Det er ikke bare tom snak, det har hun nu fået et konkret bevis på, i form af en bronzemedalje ved Håndværkerforeningens medalje-overrækkelse på Københavns Rådhus.

Tillykke fra dronningen

“Jeg blev meget overrasket”, fortæller en glædesstrålende Kathrine Kaysen i lokalerne i ungecentret.
“Det var selvfølgelig et mål for mig at få en medalje, men ikke noget jeg fortalte til nogen, da det jo er meget svært at få. Udadtil vat mit mål “bare” at få topkarakterer, og jeg fik heldigvis det hele”, smiler hun og fortæller om flotte 12-taller oveni.
Hun fik også varmt håndtryk fra dronningen, der overværede arrangementet:
“Hun var rigtigt sød, og sagde til lykke”, fortæller den 21-årige designer.
due

Læs hele interviewet med Kathrine "Mie" Kaysen i AP i næste uge.

Mie på dybt vand i "Far til fire". En rolle som Kathrine Kaysen spillede i seks film, men nu er det slut.
Brudekjolen, som Kathrine vandt sin medalje for, har en god veninde lige taget på her for fotografens skyld.