Ny ambitiøs virksomhed i Slagelse godt fra start
Hos den nye Slagelse virksomhed CarePartner er man ikke bange for at tænke stort, så længe det passer til værdierne. Carepartner leverer øget livskvalitet igennem nøje udvalgte, intelligente og innovative hjælpemidler – og det til hele Skandinavien.
IVÆRKSÆTTER Det kræver vilje, god energi, iværksætterånd og troen på produkterne, når små virksomheder sætter i gang med nye produkter og på nye markeder.
Det ved man alt om hos Carepartner i Slagelse. Administrerende Direktør Pia Larsen fortæller;
- At rulle ud i hele Skandinavien med vores fire stærke produkter på én gang kræver selvfølgeligt noget af vores medarbejdere. Det er en stor opgave for en lille virksomhed! Men vores medarbejdere er virkeligt engagerede.
Vi har brugt megen tid og energi på at udvælge disse unikke produkter, og derfor ligger det os også meget på sinde at komme så hurtigt ud med dem så muligt – for vi mener jo, at vi kan hjælpe folk til bedre livskvalitet.
Forbedret livskvalitet
Carepartner sælger hjælpemidler til ældre mennesker og til personer med hudlidelser, diabetes eller fysisk handicap.
Målet er, at produkterne skal skabe en bedre og og mere tryg hverdag for den enkelte.
- Vi vil gøre en forskel i menneskers dagligdag. Så enkelt er det. Og, det er det der driver os, forklarer Pia med et stort smil.
- Når nu der findes så gode produkter, der kan hjælpe folk, så skal de søreme også gøres tilgængelige for alle, fortsætter hun og uddyber;
- Vi har eksempelvis sølvtekstilerne ”PadyCare”, som har en veldokumenteret lindring for mennesker med forskellige hudlidelser.
Sølv har en anerkendt antibakteriel effekt, så når et menneske med eksempelvis psoriasis eller børneeksem har vores tekstiler på, så vil de fleste opleve en markant lindring i kløe og svie, færre infektioner og dermed mindsket sårdannelse. Og når den lindring sker, så oplever mange, at de kan begrænse anvendelse af diverse stærke medicinske cremer, og det er endnu en positiv gevinst, understreger hun og fortæller, at de lige har haft besøg af en rigtigt glad mor, hvis lille datter har haft meget tydelig bedring i sin psoriasis efter hun har fået sølvtekstil på under tøjet.
- Og når barnet får det så markant bedre, så øger det livskvaliteten i hele familien! Det er et enkelt mål: At mennesker får det bedre af vores produkter.
Hos Carepartner er man også stolt af at have verdens eneste fuldautomatiske faldalarm, der selv ringer op til valgte telefonnumre, hvis man falder om.
Den er især til ældre mennesker, der bor alene og til den kommunale hjemmepleje.
- Med denne alarm vinder man kostbar tid, da fald registreres omgående, og der derefter automatisk skabes kontakt til omverdenen.
Det kan i sidste ende redde menneskeliv! pointerer Pia.
- Det er livskvalitet at kunne leve et så trygt og aktivt liv som muligt, selvom man har en fysisk lidelse, har et handicap eller er blevet godt op i årene.
Det ønsker vores kunder jo lige så meget som andre.
Virksomhedens afsæt i sundhedssektoren skinner hele tiden igennem – man vil noget for andre. Og interessen for faldalarmen er da også stor i hele Skandinavien.
Kommunerne køber også ind
De danske kommuner efterspørger i stigende grad markedets eneste stærke TÛV godkendte greb.
- Med disse greb kan man imødese den enkelte borgers specifikke behov, og det kan kommunerne godt se en fordel i, siger Pia.
- Grebene hjælper brugeren i en lang række typiske dagligdagssituationer, og med dem skabes tryghed for borgeren i eget hjem ved at indrette hjemmet med individuelle løsninger - det værdsættes.
sl