Fortsæt til indhold

Ny legeplads for alle aldre

Samfund
Christina S. Johansen

En ny legeplads med plads til både børn og ældre skal skyde op ved siden af Møllevangskolen. Det mener i hvert fald skolens SFO's forældreråd, som har søgt penge til at få opført den. I første omgang er det dog ikke blevet til støttekroner, men søgningen fortsætter.
Projektet er affødt af 'bro mellem generationer ', hvor 3.b og beboere fra Plejeboligerne Fuglebakken har besøgt hinanden over det seneste år.
“Skolen mangler en legeplads, så hvorfor ikke bygge den fedeste legeplads for både børn og ældre, hvor der er plads til leg, læring og træning,” fortæller Stine Stensgaard, der sidde i Møllevangskolens SFO's forældreråd.