Fortsæt til indhold

"Man kommer langt med vat og toiletpapir"

Henrik Andersen har specialiseret sig i at lave special effects til skræk- og horrorfilm. Det meste af arbejdet foregår hjemme ved et bloddryppende køkkenbord

Samfund
Louise Nyvang Burmeister

Afskårne fingre, bylder, øjne, knive og en enkelt hjerne.
Det meste er smurt ind i blod.
Det er ikke et gerningssted, men Henrik Andersens køkken i Trige. Her bliver flydende gummi, vat og toiletpapir omdannet til bylder, zombimasker og andre bloddryppende effekter til skrækfilm.
De seneste fem år har Henrik Andersen stået bag firmaet Amos (A matter of splatter) og er årligt involveret i omkring 20 film- eller reklameproduktioner af større eller mindre grad.
"Det vokser lige så stille. Jeg har løbende projekter i gang. Højtiderne er selvfølgelig omkring halloween og fastelavn, hvor mange efterspørger, at jeg kommer ud og holder foredrag eller en workshop. Men generelt bliver der også lavet mange splatterfilm rundt omkring på de små filmuddannelser i Aarhus som Potemkin Film, Århus Filmværksted og Super8," siger Henrik Andersen.
Han har også lavet effekter til reklamespots for Kræftens Bekæmpelse og lavet workshops på DR Ultra og Ramasjang.

Få penge i det blodige

Men selvom Henrik Andersens ekspertise inden for afrevne lemmer og indvolde stikkende ud af kroppen bliver efterspurgt mange steder, når handlingen skal tage en drabelig retning, så er det svært at leve af blodsudgydelserne.
"Der er meget få penge i den her branche. Jeg kender et par stykker, der lever af det i København. Men jeg er nødt til at have en fast indkomst, fordi jeg har kone og tre børn, så jeg arbejder i en fritidsklub ved siden af," siger Henrik Andersen, der er uddannet pædagog, men siden folkeskolen har dyrket sin filminteresse.
"Jeg er kæmpe filmnørd. Jeg har faktisk en meget bred smag inden for film, men specielt horror- og splatterfilm står mit hjerte nær," siger Henrik Andersen og remser nogle italienske filminstruktører op fra 70'erne og 80'erne.
Netop skrækfilmene er hans arbejdsfelt og han har ikke planer om at ændre på det, selvom det kunne betyde flere opgaver med løn.
"Jeg gør det ikke nemt for mig selv, når jeg udelukkende laver den bloddryppende form for make-up. Men jeg gør det ikke for at tjene penge. Det er ren og skær lyst."

Under optagelserne til Udbrud var Henrik Andersen klar med blodsprayen, mens Kim Hermansen optog. Foto: Inge Lynggaard Hansen.

Federe med blodsprøjt

Mange af de ting, han sidder og nørkler med, bliver lavet digitalt på de store filmproduktioner.
"Jeg kan sagtens se, når f.eks. et skud og dertilhørende blodsprøjt er lavet digitalt. Det vil jeg vove at påstå. Vi bruger blodposer og laver små sprængninger foran rullende kameraer. Det ser altid federe ud, når man laver det i virkeligheden. Selvfølgelig kan vi ikke lave alt, og vi bruger da også digital efterbehandling og virkemidler," siger Henrik Andersen.
Han kastede sig i foråret over sin første egenproduktion, filmen Udbrud. En 40 minutter lang film inden for splattergenren. Her blev bl.a. et villavarter i Trige sprøjtet til med blod og en lejlighed i Hinnerup overdynget med bræk.
"Det har været fantastisk at lave. Vi er færdige med optagelserne og skal nu have klippet filmen færdig. Jeg har selv finansieret det hele sammen med min fotograf, Kim Hermansen. Over 100 mennesker har været involveret i projektet uden at få noget for det. Det har været meget rørende at opleve, hvordan folk i det her miljø hjælper hinanden," siger Henrik Andersen.
Selvom det kan virke skræmmende med bylder og blod, er filmen faktisk meget sjov.
"Det er plat og sjovt, fordi det er så langt ude på overdrevets rand. Når man bløder i filmen, så bløder man altså 35 liter blod. Det er så grotesk det hele, at man forhåbentlig også griner."

Kan gøres for få midler

Han håber, at flere vil kaste sig over genren.
"Det er fedt at byde ind med noget andet end socialrealistisk drama. Jeg vil gerne vise andre, at det sagtens kan lade sig gøre, uden at det behøver at koste 50.000 kr. Man kommer langt med vat og toiletpapir. Og så er det jo bare super fedt, at se de tanker og skøre ideer, man har fået ved køkkenbordet blive til en virkelig film."