Det vil glæde mig at se dig/jer til min konfirmation...

Mere end 50.000 konfirmander og deres familier inviterede i gennemsnit 40 personer til en festdag i det håbefulde og grønne forår. To millioner har været samlet til 'den store dag' som en milepæl resten af livet. Forventningerne er tårnhøje og proportionel med glæden for alle.
Vil du konfirmeres i den kristne tro? Øjnene er opmærksomme og intense, stemmen spag, men klar:
"Ja," lyder det, før konfirmanden knæler og modtager velsignelsen.
"Den almægtige Gud, vor Herres Jesu Kristi far, som i dåben har gjort dig til sit barn, han styrke dig i din tro og give dig håb, han velsigne dig og bevare dig i sin kærlighed alle dine dage."
Amen. Godt at blive bekræftet i, at man er favnet og villet i gode såvel som i onde dage.
"Kære Gud Fader, giv mig styrken til at leve livet og hjælp mig i de mange nedture," sådan formulerede en af årets konfirmander sin bøn.
Fester koster penge. Vi sparer sammen og sparer op. Og vel glæder konfirmanderne sig til gaver. Men nu om dage får de unge festen uanset kirke eller ej. Alligevel vil hovedparten af de barnedøbte konfirmeres.
Tror de?
Ja, medierne stiller dem gerne det spørgsmål, som alt for sjældent stilles voksne. Som alt for sjældent diskuteres og debatteres som et spørgsmål rundt omkring ved middagsbordene. Her handler samtalen om præstationer i alle dets afskygninger. Her handler det sjældent om liv og død, håb og afmagt. Tror du? Ja, som kristne, som døbte og konfirmerede skal vi ikke op til eksamen i vores tro. Det vigtigste er, at vi siger ja tak og knæler, mens vi favnes og omfavnes.
Som afskedssalut til disciplene, sagde Jesus:
"Gå ud i al verden - og gør alle folkeslag til mine disciple, idet I døber dem ... og idet I lærer dem."
Nogle troede og andre tvivlede, står der lige før disse ord. Jesus sorterer ikke disciplene. Alle får de opgaven. Alle har vi opgaven - med vores tro og med vores tvivl.