Fortsæt til indhold

Røver truede sig til penge med køkkenkniv

Østjyllands Politi efterlyser to personer, der mandag eftermiddag røvede forretning i Viby og efterfølgende flygtede væk på scooter

Samfund
Kim S. Andersen

Østjyllands Politi modtog i går klokken 16.53 en anmeldelse om røveri mod forretning på Stampesvej i Viby.
En gerningsmand havde henvendt sig i forretningen, hvor han med en stor køkkenkniv truede personalet til at udlevere penge. Gerningsmanden havde under røveriet viftet truende med kniven mod personalet, idet de ikke havde været hurtige nok til at udlevere pengene. Efter røveriet forlod gerningsmanden stedet på en medbragt scooter, som en medgerningsmand ventede på.
Vidner har til politiet beskrevet gerningsmanden, der befandt sig i butikken som værende:
Mand, mellemøstlig af udseende, 175-180 cm høj, brun hudfarve, iført en røverihue, som dækkede hele ansigtet, grå hættetrøje med rød/hvid/sort skrift på brystet, sort Adidas trøje med hvide striber, grå bukser, sorte sko med hvid kant, grå arbejdshandsker med orange/sort/hvid skrift.
Vidnerne har ikke kunne beskrive medgerningsmanden, men har beskrevet scooteren som værende:
Scooter med orange stribe ved baghjul, manglede bagskærm og nummerpladeholder.
Begge gerningsmænd kørte fra stedet ad Stampesvej i Viby mod Molkesvej, Risdalsvej, Berndorffsvej og videre i ukendt retning.
Vidner kan kontakte Østjyllands Politi på 114.