Kun et år til VM i Lillebælt
Om et år er der VM i matchrace i Melges 24. Både planlæggere og deltager har travlt
Næste sommer blæser Match Racing Denmark i Middelfart VM i bådtypen Melges 24 i gang. Tilmeldingen er åbnet på hjemmesiden: melges24worlds15.dk
”Det kan godt være, at det for nogen lyder som om, der er lang tid til, men det er der ikke, hvis du ved, hvor meget, vi skal have styr på inden da i relation til for eksempel finansiering, medie-set-up, partnere, logistik, medhjælpere og indlogering,” siger Søren Mathiesen Laugesen i en pressemeddelelse. Han er Event Manager hos Match Racing Denmark, som arrangerer verdensmesterskabet sammen med den internationale Melges 24 klasse-organisation. Mesterskabet vil rent fysisk findested i den del af Lillebælt, de ligger syd for Middelfart Marina.
Slot bliver klubhus
For at gøre opholdet og VM'et i Danmark til noget helt særligt, bliver Hindsgavl Slot omdannet til et eksklusivt klubhus for verdens bedste Melges 24-sejlere.
Samtidig vil sejlerne, deres familier, alle officials samt ikke mindst det besøgende publikum og ferierende familier kunne nyde Middelfart, der byder på unikke oplevelser for aktive mennesker.