Inklusion kan også betyde at eleverne lærer af hinanden

I 5.z. på Herstedlund Skole lyder der ofte klapsalver og rosende ord, når en af eleverne har præsenteret en opgave i matematik eller dansk for de andre i klassen. Her har lærerne nemlig arbejdet på at skabe en fælles kultur, hvor eleverne gerne vil have, at alle i klassen lærer noget.
5.z. er en såkaldt inklusionsklasse, og ifølge kommunens Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR) er der skabt et miljø hvor det er sejt at blive klogere og acceptere hinandens forskelligheder.
Sedat Kayagdi er blandt andet lærer i matematik og idræt i klassen. Han fremhæver, at det at hver enkelt lærer noget, er blevet et fælles projekt for alle i klassen.
“Hos os hjælper eleverne hinanden og klapper af hinanden, når en af eleverne gør noget godt. På den måde har vi fået skabt en kultur i klassen, hvor det er sejt at hjælpe hinanden til at blive dygtige”, siger han.
Der går 20 elever i inklusionsklassen, der er en helt almindelig skoleklasse, hvor der typisk er to-tre elever, der har nogle særlige udfordringer. Det kan eksempelvis være, at de socialt har svært ved at omgås andre børn.
Disse elever var tidligere kommet i en specialklasse, hvor der kun er elever med særlige udfordringer. Det er der for tiden en støre debat om hvorvidt det er godt eller skidt for denne gruppe børn at blive inkluderet i en normalklasse. Men ifølge PPR er her altså et eksempel på at det kan lykkes.

Får ekstra tid

“I inklusionsklassen får lærerne ekstra tid til at arbejde med eleverne med særlige udfordringer og der er oftere to lærere til stede i klassen sammenlignet med en helt almindelig skoleklasse”, siger Lise Heimdal, specialpædagogisk udviklingskonsulent i PPR.
Læreren Sedat uddyber, at der er visse fordele for børn med særlige udfordringer, når de kommer i en inklusionsklasse.
”Min erfaring er, at det er bedre for nogle børn med særlige udfordringer at komme i en inklusionsklasse frem for en specialklasse. Selvom ingen af delene selvfølgelig er problemløst. I vores klasse lærer de af de velfungerende børn og spejler sig i det, som de andre børn gør. Hvis der sidder 18 elever med spidsede blyanter og bøgerne på bordet, når læreren kommer ind ad døren, så lærer de sidste to elever i klassen jo hurtigt, at det er sådan man skal gøre. Eller hvis langt de fleste elever laver deres lektier hver dag, så bliver det jo en selvfølge for de andre elever, at det altså er sådan vi gør i vores klasse. På den måde lærer de de sociale spilleregler af de andre elever - og får nogle redskaber, som de også kan bruge uden for skolen og i resten af deres liv”, siger han.

Plads til at være forskellige

Bibi Din Ahmed er den anden faste lærer i klassen og hun underviser blandt andet i dansk og engelsk. Hun bakker Sedat op og tilføjer, at alle børnene i klassen lærer at blive mere tolerante og acceptere forskellighed.
”Hvis man er sammen med børn, der er er lidt anderledes end en selv, så lærer man jo, at der skal være plads til forskellighed, og at man ikke skal dømme folk bare fordi de ikke er helt ligesom en selv. Det har jo eksempelvis betydning for om man mobber andre, siger hun.
Hun uddyber, at de begge to er meget opmærksomme på, hvordan de som lærere kan være med til at gøre en forskel i klassen.
”Det betyder noget, at vi som lærere stiller klare krav til eleverne og har forventninger til, at de kan rigtig meget. Selvom der jo stadigvæk er ting, der er svære for dem. Det hænger også sammen med, at de kan mærke, at vi rigtig gerne vil eleverne, og at det virkelig betyder meget for os, når noget lykkes for dem.”
I Albertslund er der fire inklusionsklasser på Herstedlund Skole og tre på Herstedøster Skole. Folkeskolerne i byen har et mål om, at 96 procent af alle børn skal gå i en helt normal skoleklasse eller en inklusionsklasse frem for i en specialklasse.