Fortsæt til indhold

Går du med skuespillerdrømme?

Deluca Film i Viby leder efter 10-14 årige drenge og piger til ny spillefilm

Samfund
Camilla Olesen

Drømmer du om at se dig selv på det hvide lærred, og kan du se dig selv være med foran kameraet?
Så skal du måske til casting fredag 20. juni klokken 14-19 hos Deluca Film på Bjørnholms Alle 4-6 i Viby.
Deluca Film stod bag julekalenderne 'Ludvig og Julemanden' samt 'Tvillingerne og Julemanden.' Nu leder selskabet efter 10-14 årige drenge og piger, som har lyst til at være med i en spillefilm, hvor handlingen ikke kan afsløres.
“Vi håber meget, at der dukker en masse talentfulde unge mennesker op, der går rundt med en lille skuespillerdrøm i maven,” siger producent og direktør for Deluca Morten Rasmussen i en pressemeddelelse.
Castingen kommer til at foregå ved, at den enkelte bliver taget med ind til en individuel samtale, som indebærer en kort prøvefilmning.
“Det kan være en fordel med skuespillererfaring, men det er absolut ikke et krav, og vi opfordrer alle interesserede til at dukke op til castingen og give et bud. Måske har han/hun lige det, vi leder efter,” siger caster Louise Hedegaard Høgh.
Der kan være lang ventetid, så tag eventuelt noget med, der kan fordrive ventetiden. Se mere på: www.delucafilm.dk.