Fortsæt til indhold

Pas på tricktyvene

- men lad dem ikke forpeste din tilværelse

Samfund
Kim Belmark

Artikelserie Pas på tricktyvene, men lad ikke frygten for at blive bestjålet ødelægge dit liv. Hver eneste dag i Danmark begås der et eller flere tricktyverier, fremgår det af politiets døgnrapporter. Tyvene er kyniske, hjerteløse og uden samvittighed - det kan vi hurtigt blive enige om. Langt de fleste tricktyve er af anden herkomst end dansk, viser oversigterne fra retssager ved landets domstole. Politikens Lokalaviser og Lokalavisen.dk sætter med en ny artikelserie fokus på tricktyverier: Hvordan narrer tricktyvene dig. I hvilke situationer er du mest udsat? Hvad kan du gøre for at undgå dem? Hvad bliver der gjort fra myndighedernes side for at forhindre tricktyverierne? Hvordan kommer du videre efter et tricktyveri? Vores mål er belyse denne form for kriminalitet, som typisk har vores svageste medborgere som ofre. Artikelserien om tricktyverier består af en række fællesartikler, som beskriver problemet, og i din lokale avis, beretter vi om de lokale sager og stederne og situationerne, hvor tricktyverierne typisk finder sted. Vi taler også med det lokale politi om indsatsen mod tricktyvene.