Fortsæt til indhold

Håndboldherrer hjælper udsatte børn i ferien

Dansk Folkehjælp og KIF Kolding København går sammen om ferielejr

Samfund
Arkiv

udsatte Dansk Folkehjælp og KIF Kolding København går sammen om at forbedre vilkårene for udsatte børn/unge i Danmark igennem nyt projekt som hedder ”Livsmester”.
Målet er at gøre livet bedre for fattige og udsatte børn i Danmark – gennem sport. Projektet lægger ud med to ferieophold for børnene, der bl.a. får Bo Spellerberg, Lars Jørgensen og Torsten Laen som mentorer.

Professionelle aktører fra KIF – både spillere og trænere – vil i samarbejde med Dansk Folkehjælps frivillige på KIF Kolding Københavns hjemmebane i TREFOR Arena introducere børnene for en lang række sportsaktiviteter.

Projektet har som formål at motivere børnene til en aktiv hverdag og understøtte den personlige udvikling og børnenes indlæringsevne. Børnene skal lære at træffe sunde beslutninger, at leve efter sunde livsværdier og blive bedre kan mestre de udfordringer, livet vil give dem. En række af KIF's kendte spillere – blandt andre Lars Jørgensen, Torsten Laen og Bo Spellerberg – vil være mentorer for børnene ved events og lignende feriehjælpsophold denne sommer.

Det er første gang, KIF Kolding København er del af et socialt projekt som dette. Men klubben har efter Dansk Folkehjælps vurdering den helt rette profil og vilje.