Arkitekturpris overrakt på Moesgård Museum
Line Hitz
Henning Larsen Architects og MT Højgaard fik for det nye Moesgaard Museum overrakt In-Situ Prisen 2014, som er en af Danmarks mest prestigefyldte og eftertragtede arkitekturpriser.
Det nye museum åbner for offentligheden 11. oktober 2014, og der bliver permanente og skiftende udstillinger med arkæologiske og etnografiske temaer.
Dommerkomiteens formand, Jesper Gottlieb, fremhævede ved prisoverrækkelsen, at Henning Larsen Architects og MT Højgaard har skabt et hus, som er internationalt i sit udsyn, men som tillige bygger på det bedste i den danske arkitekturtradition.