Frisk luft og natur i sommerferien
Line Hitz
Hos Naturhistorisk Museum kan børn og barnlige sjæle i sommerferien gå på opdagelse i knogler og skeletter.
I uge 27 og 28 inviterer museet til NaturXpeditioner ud i de aarhusianske skove, parker og strande. Her kan børnene gå på opdagelse i naturen og ekspeditionslederen vil fortælle om naturens mærkelige liv undervejs.
Der vil blandt andet være mulighed for at fange fisk og grille over bål samt små-dyrsjagt i skoven, hvor børnene kan finde dyrespor.
Tilbuddet er gratis for alle skolebørn fra 3. til 6. klasse i Aarhus Kommune. Der er plads til 25 børn. Tilmelding skal ske til 86 12 97 77.