Fortsæt til indhold

Vivilds Lille Globe holder åbent hus

Samfund
Anette Bonde

Lise Dahl åbnede Vivilds Lille Globe for seks måneder siden med café og salg af brugskunst, genbrugstøj og genbrugsmøbler. I sundhedshjørnet rådgiver hun og sælger helsekost samt giver øreakupunktur, fysorisk massage og tester kroppen for smerter og lokaliserer, hvor de stammer fra.
Torsdag 12. juni klokken 12 til 18 holder hun åbent hus med klækkelige rabatter på diverse varer samt rådgivning og oplysning indenfor sundhed og helse. Man vil også kunne få en hudanalyse og en ansigtsbehandling. Også her vil man kunne få et godt tilbud i dagens anledning. Hvis man har hudproblemer, har Lise Dahl også den rette baggrund til at kunne give gode råd for dette.
Der bliver desuden et loppemarked, som Lise Dahl holder sammen med sin svigerdatter, der driver Hårboksen i nabobutikken.
I caféen er der ølsmagning fra Viborg bryghus, hjemmebagt brød samt kaffe og te.