Fortsæt til indhold

Vi bør højst betale 25 millioner til DTU-letbane

Lyngby-Taarbæk Kommune bør højst betale 25 millioner kroner for letbanens stop i DTU, mener viceborgmester Simon Pihl Sørensen

Samfund
Af Theis Otzen

Da Folketinget for nylig meddelte, at staten vil give 50 millioner kroner til, at letbanen kan køre igennem DTU, var der stor glæde på Lyngby Rådhus. Lyngby-Taarbæk Kommunes politikere har nemlig været bekymrede for, at de andre parter i projektet ville tørre størstedelen af de cirka 100 millioner det koster at lade letbanen køre igennem DTU, af på Lyngby-Taarbæk Kommune. Men med 50 millioner fra staten, mangler der stadig 45 millioner kroner, og dem skal Lyngby-Taarbæk Kommune ikke stå med alene, mener viceborgmester Simon Pihl Sørensen. "Der er et stykke vej op til de små 100 millioner, og det er helt afgørende, at mindst halvdelen af det resterende beløb kommer udefra - det vil sige 25 millioner kroner. Så må vi se, om vi kan finde en løsning med DTU og Lyngby-Taarbæk om resten. Jeg forestiller, mig ikke, at pengene skal hentes i kommunekassen og gå fra andre ting. Men fx komme fra et provenu fra salg af grunde i forbindelse med netop letbanen. Så beløbet - som jo i givet fald ikke-bliver stort - ikke kommer til at belaste kommunekassen," siger viceborgmester Simon Pihl Sørensen (S).