Udviklingshæmmet er på fornavn med politikerne

Leif Madsen læner sig tilbage i stolen og smiler over en kop kaffe. Han har lidt småtravlt, for han skal til møde på kommunen, men det er der nu ikke noget nyt i.
Stedet er hos ULF i Vejle. ULF står for Udviklingshæmmedes Landsforbund, og Leif er udviklingshæmmet og formand for den lokale afdeling af ULF.
Han er lige blevet valgt til endnu en periode som formand, og det glæder ham. Han kan nemlig godt lide den frivillige tjans som formand, og han nyder især det politiske arbejde i formandskabet.
”Politik har min store interesse, og jeg synes, det er vigtigt at få politikere og embedsfolk i tale,” siger han.
Og formanden for ULF Vejle gennem 15 år, er da heller ikke bleg for at sige sin mening til både politikere og embedsfolk i Vejle Kommune, for de kender ham. Og han kender dem.
”Jeg snakker med alle politikerne, og jeg er med til alle byrådsmøder. Tror at jeg kun har misset et par byrådsmøder i otte år. Jeg har lige haft en snak med borgmesteren, som delte ros ud til ULF for godt samarbejde. Han fortalte, at ULF er en vigtig at have med på råds på vores område,” siger manden, der er på fornavn med de fleste politikere og mange af embedsfolkene i Vejle Kommune.
“Man skal blande sig i debatten, hvis man vil høres,” siger Leif Madsen, der har et hjerte, som politisk banker for Socialdemokraterne, hvilket der ikke kan laves om på.
Leif har politik i blodet, og den slags flyder tykt.

En periode mere

Leif Madsen er blevet 65 år, så bliver han valgt til endnu en periode som formand, bliver det nok den sidste af slagsen. Han kom som 13-årig til at bo på De Kellerske Anstalter i Brejning, som han har ok minder fra, men som han omvendt håber udviklingshæmmede aldrig nogensinde kommer til at opleve igen.
I sit voksne liv har han og hustruen boet og klaret sig selv langt hen ad vejen. De købte for mange år siden en villa på Uhrhøj, og det er derfra basen går. Også som formand for de udviklingshæmmede i Vejleområdet.

Stadig lyst

”Jeg har været formand siden 1999, og jeg har stadig lysten og brænder for det. Jeg synes, det er vigtigt, det jeg gør, og det driver mig fremad og holder mig oppe. Jeg synes, vi har fået flyttet noget, som ULFerne godt kan bruge,” siger han.