Fortsæt til indhold

LøgtenLøbet klar med en ny femmer

På opfordring har arrangørerne af LøgtenLøbet i år lavet en ny 5 km rute som afvikles samtidig som 7 km ruten

Samfund
Mogens Greve

LØGTEN Når LøgtenLøbet skydes i gang fredag 20. juni, er der foruden de sædvanlige 3- og 7 km ruter nu også en 5 km rute. De to gammelkendte ruter er som de plejer - 3 km hvor alle kan være med rundt og 7 km som op til Vorre giver lidt sved på panden.

Den nye rute

Flere - også blandt de 388 som gennemførte løbet i 2013 - har efterlyst noget midt imellem de to distancer, og den nye 5 km rute som skydes igang sammen med 7 km ruten lægger op til såvel en hurtig 5 kilometer som en fin ”walk and talk” tur. Der er præmier til hurtigste pige, dreng, mand og kvinde i alle kategorier, til størst tilmeldte hold og størst tilmeldte skoleklasse, og op til løbsdagen arbejder arrangørerne hårdt på at få lavet en goodiebag til alle som kommer i mål. Desuden er der spurt- og lodtrækningspræmier. Sidste år delte LIF Løb & Motion og DetailConsult førsteplads som største hold, og den største skoleklasse var 5.b All-stars. Start og målstedet er parkeringspladsen ved SuperBrugsen Løgten.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Tilmelding

Frem til onsdag 18. juni kan man tilmelde sig på www.logtenlobet.dk, og det er også muligt at tilmelde sig på løbsdagen. Prisen ved forhåndshilmelding er 40 kroner for børn til og med 14 år og 80 kroner for voksne. På løbsdagen er tilmeldingsprisen 50 kroner for børn og 100 kroner for voksne.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA