Sig mig engang - Er det ikke...?
Arkiv
Der var glædeligt gensyn mellem gamle skolekammerater på Mølleskolen forleden, da tidligere elever fejrede 50 års jubilæum for deres realeksamen. En af initiativtagerne, Ole Sørensen, Ry, fortæller, at det lykkedes at finde frem til 30 tidligere elever, som deltog i jubilæet, hvor der blev genopfrisket gamle minder. De gamle elever mødtes på skolen, hvor de fik en rundtur. Derefter gik turen op til Kyhns Minde for at få et vue ud over Ry, hvor det blev noteret, hvad der stadig lignede sig selv, og hvad der var nyt. Dagen sluttede på Sdr. Ege.