De lokale borgerrådgivere er en stor succes
Karin Lambert og Jesper Cortes har i ni måneder været de lokale ombudsmænd
Resultaterne fra de første ni måneder tegner en jubelhistorie. Det er den nye borgerrådgivning, der har haft en flot start.
Kort fortalt får borgeren her råd og vejledning omkring lovgivningen, sagsbehandlingsreglerne og det forventede sagsforløb af to uvildige personer.
På de ni måneder har der været 145 henvendelser, og af dem er 124 afsluttede efter en snak med borgerrådgivningen.
Får jeg penge nok?
Ikke så overraskende handler det mest om, at folk mener, at de har fået for få penge. Der er 59 tilfælde, hvor det er ”Job og Økonomi”, der har været på dagsordenen.
Borgerrådgiverne kan også rette henvendelse til forvaltningen, men man må sige, at der er stor ros. I beretningen hedder det f.eks.
Ros til embedsværket
Det er borgerrådgivernes overordnede indtryk, at de besvarelser, som forvaltningerne udarbejder til borgerrådgiverne efter henvendelser fra borgerne, er af meget høj kvalitet. Det betyder, at borgeren får svar på sin klage og på eventuelle spørgsmål på en forståelig og overskuelig måde i et venligt let forståeligt sprog.