Fem ting vi frygter på bilferien
En undersøgelse har kortlagt, hvad vi frygter mest på vores ferie sydpå i bilen
Hundredtusindvis af danskere kører i disse uger afsted på bilferie, og går turen til udlandet, vælger hovedparten at køre til Tyskland, Frankrig, Spanien og Italien.
Men det er ikke alle, for hvem bilferien forløber uden problemer. Tal fra Falck, Dansk Autohjælp og SOS International viser, at omkring 11.000 danskere hvert år ringer efter hjælp i juli og august.
Og frygten for motorstop er en af de ting, der blinker som en rød advarselstrekant i de bilferierendes bevidsthed, viser ny Applus Bilsyn-undersøgelse blandt danske bilejere.
“Juli og august er højsæson for biler, der bryder sammen i udlandet. Det fylder meget hos folk, der skal på bilferie. Derfor svarer 65 procent af bilejerne også, at de i høj eller meget høj grad føler sig mere sikre, hvis de får en professionel bilmand til at se deres bil efter, før de tager afsted ,” siger adm. direktør, Per V. Rasmussen,