Fortsæt til indhold

Strøm på bilen på motorvejen

Ejer Bavnehøj rasteplads øst og vest får ladestander til el-biler

Samfund
Af Erland Rasmussen

Det bliver nemmere at have el-bil, hvis man bor i og omkring Skanderborg, og kører på motorvejen.
I de kommende måneder bliver der nemlig opstillet ladestandere til el-biler langs motorvejsnettet, og et af i alt 13 steder i landet bliver på rastepladsen Ejer Bavnehøj ved Skanderborg.
Der kommer stander på begge sider af motorvejen.
Ladestanderne bliver opstillet af firmaet E.ON Danmark A/S, der netop har vundet et udbud, som Vejdirektoratet har gennemført.
Ladestanderne skal stå klar ved årsskiftet. De vil kunne betjene alle de gængse typer af el-biler på markedet herhjemme, således at de tilgodeser så mange bilister med el-biler som muligt.