Tomhændet

Der er et ordsprog, som siger, at vi kom tomhændet til verden og skal tomhændet herfra. Dette ordsprog fortæller den sandhed, at ingen kan samle gods og guld til sig selv. Eftersom ingen kender dagen eller timen, når vi skal herfra, så giver det ikke mening at rage til sig på andres bekostning. Sådan har det lydt i kirken gennem tusind år.
Men det er også blevet forkyndt i kirken, at der er noget, som følger med i graven. Noget som vi ikke har taget fra andre, noget vi har givet til dem, vi deler livet sammen med. Livets største øjeblikke, livets stærkeste kræfter, som end ikke døden kan tage fra os, er den tro, håb og kærlighed, vi har givet plads til i vort liv. Vi kan miste gods og guld, vi kan miste barndom og ungdom, vi kan miste syn og hørelse, vi kan miste familie og venner, men vi må ikke miste troen, håbet og kærligheden. Det er tro, håb og kærlighed, hele tilværelsen drejer sig om. Det værste er ikke, at vi kommer tomhændet ind og ud af tilværelsen. Det værste er, hvis vi lever en troløs og håbløs tilværelse uden plads til kærligheden. Det evige liv er ikke bare noget hinsides døden. Det evige liv begynder i denne tilværelse, når den er præget af tro, håb og kærlighed.
Der er en grund til at tro, håb og kærlighed nævnes som et trekløver. Livet lærer os, at ingen af disse tre kan klare sig alene i en ond og grusom verden. De skal være sammen og støtte hinanden, når vi lider tab og mister nogen og noget, vi holder af. Livet lærer os også at tro, håb og kærlighed skal have tid og plads i vores tilværelse. Det er kræfter, der vokser med omsorg og hensyn.
Når tro, håb og kærlighed præger vort liv, så går livet som en leg, så flyver tiden af sted, så er lykken ikke afhængig af tid og sted, gods og guld. Gud vil, at vi skal holde fast i troen på det gode, håbet for fremtiden og kærligheden til livet med hinanden.