Skulpturel sansehave i Digterparken
Udsmykning ved Plejecenter Violskrænten i Grenaa indviet i forrige uge og Digterparkens udsmykning i sidste uge
Anette Bonde
Plejecenter Digterparken i Grenaa fik tirsdag i sidste uge indviet sin nye sansehave, Skulpturhaven. Det er billedhuggeren Karin Lorentzen, der står bag værket, og hun har udformet en sansehave med bede, søjleformede buske, blomster i mange farver, højbede støbt i beton, fuglebade i bronze, fuglekasser og stier.