Fortsæt til indhold

Haldum skal i høring

Samfund
Erling Baastrup

Det udkast til udvikling i Haldum, hvor der ønskes mulighed for at udstykke op til 22 nye parcelhusgrunde og ni til tæt-lav bebyggelse, sender byrådet nu i høring.

På byrådsmødet fik planen et par ord med på vejen.

”Landsbyen vil ændre karakter, hvis planen realiseres,” lød det fra Peder Meyhoff (EHL), der pointerede, at der er masser af parcelhusgrunde i kort afstand fra Haldum ind mod Hinnerup. Han stemte som den eneste imod.
Bjarne Andersen (SF) mente, at når forslaget er kommet nedefra, så vil beboerne nok bifalde det eller komme med nye indspark.
”Når borgerne vil stå bag, så skal det nok gå,” sagde Hanne Smedegaard (V), der også er formand for Landsbyrådet.