Fortsæt til indhold

Unge og gamle udfordret til løb

Samarbejde og udfordringer for alle aldre til generationsløb i Stavtrup

Samfund
Camilla Olesen

Ét eksamensprojekt, 4.A på Højvangskolen og frivillige i alderen 6-83 år. Det var ingredienserne, da der var GeneratiOnsløb i Stavtrup.
Her blev deltagerne inddelt i grupper på tværs af alder og skulle så ud på løb. Her var en af opgaverne blandt andet at de ældste på holdet skulle tage et billede med en iPhone og lægge det op på Instagram, uden at de unge måtte røre ved telefonen - de måtte kun guide.
En anden opgave bestod i at skrive et vers på melodien 'Marken er mejet' med emnet 'hvad er bedst ved din alder.' Deltagerne fortalte efter løbet, at det havde været vildt sjovt, og at de havde lært meget om, hvordan de kan bruge hinanden på tværs af alder, oplyser Line Østergaard Christensen i en mail til redaktionen. Hun er én af dem, der stod bag løbet, der var et non-profit og 100 procent frivilligt eksamensprojekt på teamcoach-uddannelsen.