“Vil savne at sætte mit præg”

Fokus på børnene, når de er nede, samarbejde på tværs i Viby, it-satsning, internationalt samarbejde og skolereform.
Det er bare nogle af de tydelige aftryk 67-årige Bente Andersen har sat på Vestergårdsskolen.
I fredags gik hun på pension og har dermed sagt farvel til lederstolen, hvor hun har siddet i 15 år.
“På den ene side er det meget godt, at jeg stopper nu. De seneste to måneder har alle vidst, at jeg stopper. Jeg har været med til at træffe beslutninger, samtidig med at jeg har afviklet. På den anden side bliver det også meget mærkeligt, for jeg kommer at savne at være her,” siger Bente Andersen, der tidligere var lærer på Rundhøjskolen i 17 år og efterfølgende viceskoleleder på det, der dengang hed Gellerupskolen.
Når hun skal tænke tilbage på sin tid som leder på Vestergårdsskolen, har it-satsningen og skolereformen været nogle af de helt store forandringer.
“Da jeg startede i sin tid, drømte jeg ikke om, at it ville komme til at fylde så meget. Det har jo nærmest været en revolution.”
Reformen har været speciel for hende, da hun har været med til at sætte det hele i gang, men ikke selv får lov til at være en del af den, når den træder i kraft efter sommerferien.
“Jeg har lagt skinnerne ud, og nu er der andre, der skal køre på dem.”

Et kreativt gen

Det bliver en stor omvæltning for hende ikke at møde ind, når klokken ringer ind hver dag.
“Jeg skal til at finde ud af, hvad jeg skal. Jeg er åben over for alt, hvad jeg støder på, men først og fremmest så trænger jeg til at holde ferie,” siger Bente Andersen og fortsætter:
“Jeg vil genoptage mine tidligere interesser om at være kreativ. Jeg kan godt lide at lave noget med mine hænder, men jeg har sjældent haft tid til det. Jeg skal også til at læse noget andet end avisen og faglitteratur og være mere social. Det behov har jeg jo fået dækket meget på skolen.”
Det er endnu ikke helt gået op for hende, at hun ikke længere skal være en del af skolelivet.
“Jeg kommer til at savne at være med - være en del af det hele og træffe beslutninger. Det bliver underligt, at jeg ikke længere skal sætte mit præg på tingene,” smiler den nu tidligere skoleleder.
Til gengæld glæder hun sig til selv at kunne bestemme fuldstændig over sin hverdag.
“Det bliver dejligt, at jeg kan være mere spontan og rejse, hvis det er det, jeg vil. Og så har jeg aldrig haft et fjumre år,” griner hun.