Fortsæt til indhold

Team Rotary Favrskov cykler penge ind til lokale projekter

Når Team Rotary Favrskov sætter sig i sadlerne i juli og sætter kursen mod Paris, så er der sponsorkroner med. Halvdelen uddeles lokalt.

Samfund
Erling Baastrup

Hele Favrskovs cykelhold Team Rotary Favrskov er i fuld gang med forberedelserne til sæsonen 2014. På nuværende tidspunkt er holdet i fuld gang med indoor-cycling, ligesom rytterne allerede nu træner på landevejen om lørdagen og selvtræner i løbet af ugen

Halvdelen bruges lokalt

Men midt i alt den træning og forberedelse arbejdes der også bag linjerne. Blandt andet er holdet langt med at indsamle sponsormidler, som senere igen skal udloddes til gode forhold. I år går halvdelen til et landdækkende arbejde nemlig Foreningen Hjertebørn og den anden halvdel udloddes lokalt til sports- og kulturforeninger og projekter i Favrskov Kommune. Sådan var det også i 2013 og nu begynder der er komme tilbagemeldinger fra de mange lokale modtagere af penge fra Team Rotary Favrskovs cykeltur ned gennem Europa i 2013.

Shelter-projekt

Blandt modtagerne sidste år var De Blå Spejdere i Hinnerup. 10.000 kroner fik de til deres foreningsarbejde. Pengene skal bruges som tilskud til to nye shelters, som mange kan få glæde af.
De Blå Spejdere har påbegyndt et samarbejde med et lokalt bofællesskab for fysisk og psykisk handicappede voksne, hvorfor det blandt andet er nødvendigt med fast undergrund på sti og plads til og omkring shelterpladsen. Andre vil også kunne booke de kommende shelters.