Pedel med vinkelsliber hjælper Eli
En metalskinne har hidtil hindret Eli Zimmer i at komme ud og ind af i sin ældrebolig ved egen hjælp. Det problem har pedellen nu løst med sin vinkelsliber
"Jeg føler mig mere fri og stærk. Når jeg er kommet ud ved egen hjælp, så tænker jeg: Er det virkelig mig, dette her? – og jeg har lyst til at strække armene i vejret og råbe JUHUUUU," siger Eli. Og strækker armene op og jubler!
Eli Inger Zimmer har været lænket til en kørestol, siden en hjerneblødning for cirka ti år siden lammede hendes venstre side. Eli kommer fra Norge, men hun har boet mange år i Danmark – senest i Børkop, Tandslet og Augustenborg, inden hun 13. maj sidste år flyttede ind i en af ældreboligerne ved Guderup Plejecenter.
"Her har jeg det godt, kan bruge faciliteterne på plejecentret, og få den hjælp jeg har behov for. Men det ER altså rarest at kunne klare sig selv. Jeg vil helst så meget som muligt selv, og jeg er ret stædig," siger Eli og griner.
"Derfor har metalskinnen under fordøren, som hindrede mig i at komme ud, været ”forbandet” ( – som vist er norsk for træls, red.). Jeg var så ked af, at skulle ulejlige nogen hver gang, jeg gerne ville ud. Derfor er jeg også SÅ utroligt glad for, at der nu er fundet en løsning, så jeg kan selv," fortæller Eli.
Løsningen bestod i, at ergoterapeut Trine Birk tog en snak med teknisk serviceleder Henning Thomsen, som engagerede sig i opgaven. Han savede to brede huller i metalskinnen, så kørestolen kan passere, men skulle samtidig finde en løsning, så regnvand ikke trængte ind under døren, og uden at døren blev for tung af åbne og lukke. Med håndværksmæssigt snilde lykkedes det, til stor glæde for Eli. Faktisk kunne hun få en elektrisk kørestol, men hun foretrækker den, hun selv skal flytte med sine armkræfter, for så holder hun sig i gang.
"Men mere vil ha' mere," siger Eli med et glimt i øjet:
"Så nu ønsker jeg mig fliser rundt om hele huset, så jeg kan køre i stolen hele vejen rundt, siger hun.
Efterhånden har hun trænet kræfterne i sin højre arm, så hun selv kan komme hen til plejecentrets hoveddør.
Hun er stadig lidt nervøs over at skulle bakke ud af døren. Fysisk magter hun det fint, og for hver gang øvelsen lykkes uden problemer, fylder skrækken for at falde mindre. Eli joker med, at hun måske med tiden kommer i så god form, at hun selv kan tage turen ned til dammen for at fodre ænderne.
Trine Birk, som er ergoterapeut på Guderup Plejecenter, glæder sig sammen med Eli Zimmer også de store fremskridt:
"Ja, for ét er jo den større frihed, som Eli føler ved, at hun selv kan komme ud og nyde haven, når det passer hende. Noget andet er, at det smitter. Den større frihed har givet Eli selvtillid og energi, således at hun nu også er begyndt at lægge vasketøj sammen. Jeg vil tro, at hun efterhånden får mod på endnu mere," siger Trine.