Sjælden sommerfugl set i Salpetermosen
Østlig takvinge er set nær Hillerød
Den sjældne sommerfulg "østlig taksvinge" er blevet spottet i Salpetermosen i Hillerød. Det skriver kommunen på sin hjemmeside.
Østlig takvinge er en stor sommerfugl, der er vågen om dagen. Den er mest udbredt i lande langt øst for Danmark, men et højtryksvejr over landet har betydet en kraftig vind fra øst. Sommerfuglene har derfor ladet sig delvist passivt transportere hertil. Sommerfuglen kan i forvejen flyve tusinder af kilometer.
Det er lokale sommerfugleentiusiaster, der har fundet sommerfuglene i Salpetermosen, og der er blevet fundet to hanner og en hun.
Det bedste sted i Danmark at finde sommerfuglen er Pinseskoven på Vestamager, men også Gadevang ved Hillerød nævnes som en mulighed for at se den sjældne sommerfugl.