Fortsæt til indhold

Lokale åbner nye sparekasse i Hørning

Middelfart Sparekasse starter afdeling i Hørning, og det er lokale personer, som står klar til at åbne den

Samfund
Af Jonas Wrede Hansen

Middelfart Sparekasse åbner afdeling i Hørning.Selvom navnet klinger fynsk, så er det lokale personer, som står klar til at åbne den nye bank i Hørning butikscenter.
Bag roret står nemlig afdelingsdirektør Birger Thyrring sammen med rådgiverne Villy Hansen og Alis Carlsen samt kundemedarbejderne Rasmus Hessellund og Jytte Tholstrup. De har alle arbejdet i banker i Østjylland, så helt fynsk bliver banken ikke.
”Vi er rigtig glade for at byde de fem nye profiler velkommen i Middelfart Sparekasse. Jeg er ikke i tvivl om, at der er sat et godt hold, der vil sikre os en god start og en positiv udvikling i Hørning”, udtaler administrerende direktør i Middelfart Sparekasse, Martin Baltser, i en pressemeddelelse.
Den nye bank åbner i Hørning Butikscenter i løbet af august måned, men allerede fra 1. juli står bankens medarbejdere klar til at snakke med kunder i Sparekassens afdeling i Aarhus.
"Jeg er selvfølgelig glad for, at Middelfart Sparekasse har tiltro til de udviklingsmuligheder, der er i Hørning. Jeg og resten af holdet vil i hvert fald gøre vores for, at Middelfart Sparekasse bliver Hørninggensernes fortrukne pengeinstitut”, siger afdelingsdirektør Birger Thyrring i en pressemeddelelse.