Selvhjælp Skanderborg er et frirum for børn

De har allesammen en ting tilfælles. De har prøvet noget af det værste, som et barn kan komme ud for: De har mistet en forælder.
Nu mødes Niels, Christine, Line og Maja, der alle er 12 år, hver anden uge i en sørgegruppe hos Selvhjælp Skanderborg for lige præcis børn, som har mistet en forælder.
Det gør de for at bearbejde den store sorg sammen med andre, der står i den samme svære situation.
Her taler de om store og små ting, men især, hvordan man kommer videre, er det helt store samtaleemne. Og de er alle enige om, at det er en stor hjælp at være en del af gruppen.

“De forstår mig”

Der er nemlig én ting, som de mener, at sørgegruppen kan give dem, som ingen andre kan hjælpe med.
“De andre i gruppen forstår, hvordan jeg har det. Det er ikke det samme at snakke med vennerne på skolen, for de ved ikke, hvordan det er at miste en far,” fortæller Maja, imens de tre andre nikker.
“Det hjælper at vide, at der er andre, der har det på samme måde som én selv,” tilføjer Line.
De har alle gået i gruppen i gennem længere tid, og de synes, at det har givet dem en bedre hverdag.
“Det har hjulpet mig med at forstå, at min far er væk, og hvorfor han er det,” fortæller Line.

Et frirum for børnene

Selvhjælp Skanderborg blev startet op af en gruppe frivillige i sommeren 2010 med hjælp fra Skanderborg Kommune som et gratis tilbud til personer, der har brug for at snakke med andre, der står i den samme situation som én selv.
I øjeblikket er der fire selvhjælpgrupper for børn. To for skilsmissebørn og to for børn, der har mistet en forælder.
”Det er et frirum for børnene, hvor de kan tale om lige præcis det, de har brug for eller lyst til. De skal ikke vise hensyn, for alt det, de snakker om i gruppen, kommer ikke ud til andre,” fortæller Sabrina Glisborg, som er koordinator hos Selvhjælp Skanderborg.

Børnene hjælper hinanden

I alle børnegrupperne er der to voksne gruppeledere tilknyttet, som er til stede under møderne. Det er dog ikke gruppelederens job at behandle børnene.
”Gruppelederenes opgave er sådan set bare at være der. De fungerer som ordstyrere, der sørger for, at alle får lige lang taletid,” fortæller Sabrina Glisborg og understreger, at Selvhjælp Skanderborg ikke skal forstås som en form for terapi.
“Børnene skal stille og roligt selv udvikle sig i den svære situation, som de står i, og komme godt videre,” fortæller hun.
Niels, Christine, Line og Maja har alle fået opbygget et godt venskab med de andre i deres sørgegruppe. Det er lige præcis det, som Sabrina Glisborg synes, er unikt ved grupperne.
“De opbygger et meget stærkt bånd med de andre i gruppen.”
Sidste år var børnegrupperne på en udflugt sammen efter en donation fra Kvindegrupperne i Skanderborg. I år sker det igen, da de samme grupper har valgt at donere 10.000 kroner til Selvhjælp Skanderborg.